fredag den 15. april 2011

Påsken falder sent i år og vinteren har været lang. Pludselig er der mange ting der skal lægges arbejdstimer i - og det er ikke lige sjovt altsammen. Vores sejlbåd skal snart i vandet og vi har travlt med at pudse, male og polere "Sweetie". Kalechen er hos sejlmageren for at få nye lynlåse sat i . Det orkede jeg ikke selv at gøre. I dag var der dejligt nede på havnen og der var livlig aktivitet før den fælles søsætning i morgen. Vi har ikke haft så travlt med at komme i vandet, så vi venter lidt endnu.
Sommerskoene er taget frem - og de har overvintret i pæn og rengjort stand.


Havebænken fik også en tur med brun sæbe allerede i efteråret. Den er lige til at sætte op i haven.
Men - men - men, der er lang vej inden årets første haveomgang er tilendebragt. I dag fik jeg dog klippet lavendler og roser i et af bedene. Jeg tror at jeg skal tage den lidt med ro i år og tage nogle timer hver dag - hvis og når vejret er til det. Lige før det blev havevejr var jeg allerede træt af tanken om alt det arbejde der venter forude. Måske vil jeg bare for meget på een gang.


Ingen kommentarer: