søndag den 27. april 2008

Et hyggeligt møde med ET

Et sjovt møde med ET
ET war in meinem Garten
Wenn man genügend Fantasie hat, kann man sich an vielen Dingen erfreuen. Hier eigentlich eine Krankheit aus unserem Apfelbaum, wo wir neulich einige grosse Äste abgesägt haben. Heute fand ich den putzigen Wicht als mein Mann die Äste zersägt hatte.
Med lidt fantasi kan man finde mange sjove ting i naturen. På vores huggeplads fandt jeg denne grenstump fra vores æbletræ, som måtte lade et par store grene her i foråret. Træet er faktisk sygt, men giver alligevel mange æbler hvert år.

I øjeblikket bliver al min tid brugt på båden og i haven, men et håndarbejde er undervejs. Mit barnebarn Sabina har ønsket sig nogle bestiketuier. Det er et større projekt, da der skal være plads til bestik til 24 personer. Projektet skulle gerne være færdig før den 24. maj - hendes fødselsdag.

tirsdag den 15. april 2008

Knokkelarbejde ved symaskinen


Ingeborgs Sejlmageri
Aus Ingeborgs Werkstatt - Baumpersenning fürs Grossegel und Windbreaks
Meine BERNINA hat es letztendlich doch zusammen mit mir geschafft und jetzt kann die Segelsaison beginnen. Den pappeähnlichen Stoff habe ich mit dem 3-fach Stich und Dralongarn genäht. Da brauchte ich nur eine dünne Nadel, die keine Löcher in den Stoff machte. Bin ganz stolz auf meine "Segelmacherei".


Ja, det var lige før jeg bredte mig så meget som et helt værksted med mit projekt: Nye windbreakes og bompresenning til vores sejlbåd SWEETIE. I forvejen vidste jeg at det ville være hårdt arbejde for min gode BERNINA symaskine, som trods alt har mere end 10 år på bagen. Da jeg købte den fokuserede jeg på netop de egenskaber som den har haft hårdt brug for de sidste 4 dage: God motorkraft med mulighed for at køre med ½ hastighed, lange sting, forstærket søm og at maskinen var tung - og ikke en plasticmaskine, som ville flytte sig i stedet for at flytte stoffet. Jeg valgte at sy med tynde nåle beregnet til quiltning i stedet for at vælge en jeansnål, der ville slå større huller i stoffet.
Jeg vil gerne sy sådan noget så perfekt som muligt og forlanger pæne sting. Efter et par prøver måtte jeg kassere den indkøbte tykke tråd og bruge 3 stings forstærket søm, som syes med stærkt tynd sytråd.

Selve stoffet er Markilux båddug, som både er ekstremt tætvævet og desuden imprægneret på bagsiden. Det er næsten lige så stift som karton - det var lidt af en overraskelse for mig, for det båddug jeg tidligere har syet af, var meget mere medgørligt.
Windbreaks
Det er ikke første gang jeg syr noget med plasticruder, så jeg vidste hvor svært det var. Men jeg havde luret de professionelle kunsten af: Man afmærker rudernes placering, skærer dem groft til og taper dem fast på dugen. Det skal vist gøres med dobbeltklæbende tape nøjagtig i kanten, men jeg vidste at min symaskine ikke kunne køre i "klisteret", så jeg tapede ruden fast med malertape udvendigt og satte desuden en strimmel indvendigt langs opstregningen. Nu kunne maskinen fint transportere hen over plasticen. For at ruderne kunne glide på bordet uden at hindre transporten af stoffet, trak jeg en nylonstrømpe over bordet, som jeg limede fast med gaffa-tape. Det var en virkelig god hjælp - også senere da jeg kun skulle sy i stoffet. Det forhindrede nemlig stoffet i at glide sideværts. Jeg brugte en Teflonfod til hele projektet.
Når der er syet, tages yderste kant tape af og kanten skæres ren. Jeg gjorde det med en metalspartel, som blev presset ind i kanten og skar rent med en hobbykniv. Efter endnu en pyntestikning blev stoffet "inde i ruden" klippet rent af langs kanten. Ved nr. 2 windbreak huskede jeg lige at lave et hul midtpå stoffet først, for det var ikke nemt at klippe op uden "indgang".

Projekt 2 - Bompresenning

En bompresenning er 3½ meter lang og 1,40 meter på det bredeste sted. Det er derfor en hel del stof der skal håndteres og jeg måtte planlægge syningen sådan at jeg så vidt muligt gjorde de 2 halvdele færdige inden de blev føjet sammen på "ryggen". Hele arbejdet kunne selvfølgelig ikke klemmes igennem symaskinens friarm., men måtte styres ind i maskinen fra forskellige retninger. Det stive stof ville gerne styre sig selv og ignorere transportørens arbejde. Ved at holde stoffet fri, lægge det op over bord og stole under arbejdet, lykkedes det at tæmme stof og maskine og tvinge det til at samarbejde.

Lidt pynt blev jeg inspireret til da jeg købte stoffet og alle de andre remedier hos den "rigtige" sejlmager. Sådanne små detaljer som de røde striber glæder jeg mig altid til at sy og det lykkedes at få dem til at ramme præcist sammen med sammensyning af den 3½ meter lange midtersøm.



Lynlåsen er nemmere at få lynet op med kolde fingre når den har de ekstra flapper. Det kunne jeg lære sejlmageren, for det har han ikke fundet ud af endnu. Manchetten, som afslutter bompresenningen om masten skal passe nøjagtig, og skulle være præcis 50 cm. Jeg måtte sy hele 4 manchetter, fordi jeg ikke kunne sy i så tykt stof, selvom der nederst ved lynlåsen er 7 lag stof incl. en stiv lynlåsafslutning. Til sidst kom jeg i tankerom at jeg havde noget af den bløde båddug liggende i samme farve. Hvor heldig kan man være??
Nu mangler vi bare at få de nye "LIFT the DOT" sat i presenningens nederste kanter - men det må vente til båden er i vandet og masten rigget til.


Til sidst så der sådan ud under værkstedsbordet