torsdag den 28. december 2006

Projekt billedrammer - min lyst er styret

Den gamle ramme er renset og indvendige kanter dækket med tape


Først skal der grundes med specialmaling, derefter med guldgrunder.
Farvehandleren skaffede guldgrunderen hjem til mig. Det viste sig at der kun var en advarsel på flasken på italiensk, spansk engelsk og tysk. Oliegrunder kan fås med meget forskellig tørretid som nøje må overholdes. Den flinke ekspedient ringede da også dagen efter og fortalte at grunderen kunne belægges med guld efter 1 - 12 timer. Desværre viste det sig ikke at passe - der skulle gå præcist 12 timer. Jeg fandt producenten på internettet og fik svar via e-mail. Men da var jeg blevet klog af skade. Grunderen var alt for våd. Derfor fik jeg pludselig meget travlt med guldpålægningen. Heldigvis havde jeg også noget slagmetal liggenden, som er en billig form for bladguld. Resultatet blev ikke helt tilfredsstillende, så indtil videre må jeg leve med det lidt antikke udseende indtil jeg får det lavet om. Jeg skal hilse og sige at sådan noget bladguld eller slagmetal er så tyndt at det "smelter på tungen". Man skal i hvert fald have et roligt åndedræt mens man arbejder med det. Billedet af guldpålægningen er desværre kikset - og i kampens hede tog jeg kun det ene billede. Men jeg har da fået min lyst styret.





Ingen kommentarer: