torsdag den 2. februar 2006

vinter og garnsysler




Tiden flyver bare afsted, og selvom jeg når en masse, både planlagte og uplanlagte ting, er jeg slet ikke så flittig med at opdatere bloggen som jeg gerne ville. I dag får jeg nogle + 3 timer forærende, fordi min EDB-undervisning må aflyses. Endnu en
gang må jeg indse, at jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke skal have ret mange faste aftaler, før jeg føler mig bundet op af dead-lines, forpligtelser etc. I denne uge hæftede jeg mig dog ved noget, som vores nye webstrikker Dorthe fra Grønland skrev, og det handlede om at der skulle være tid til manden i hendes liv også. Det blev jeg meget glad for at læse, for her i huset har min mand også 1. prioritet. Derfor bær over med mig, hvis der ikke sker så meget på bloggen.

Ingen kommentarer: